Europæisk selvtillid og sikkerhed

Europa står over for nye sikkerhedstrusler, en usikker økonomisk fremtid og måske på kanten af en helt ny verdensorden. Rusland går i krig for at vinde territorie og indflydelse, alliancen med USA er desværre under alvorligt pres, og flere af vores traditionelle industrier er ved at blive overhalet af Kina. Vi har i for mange år taget vores sikkerhed og velstand for givet. Vi skal handle nu, så vi både bevarer og udbygger vores position i verden – og vores evne til at forsvare os selv og vores værdier.

Og det kan vi! Europa skal have selvtillid, kunne forsvare sig selv og finde sin plads i en verden, hvor magtbalancer forskydes. At styrke vores forsvar og sikkerhedspolitik er en bunden opgave, ligesom det er at fastholde og udbygge vores økonomi. Vi skal blive bedre til at innovere, give bedre rammer for vores virksomheder, men frem for alt gøre det på en måde, hvor vi bevarer troen på de værdier, vi har bygget vores samfund på i generationer. Vi skal bevare og forbedre et kontinent bygget på lige rettigheder, demokrati, retsstat, internationalt samarbejde, beskyttelse af natur og miljø og i fremtiden baseret på grøn energi og fornybare ressourcer. Uden de værdier mister vores fællesskab sin mening.

Donér til kampagnen

Din støtte gør en reel forskel for kampagnen. Bidrag nemt og sikkert via MobilePay – det tager under 30 sekunder.

Scan QR-koden med MobilePay for at donere

Scan med MobilePay-appen