…men der er ikke mange med teknisk-naturvidenskabelig baggrund (Marianne Bigum, Stinus Lindgreen, andre?), og måske kan vi komme med lidt andre perspektiver?
Jeg har været i politik i 8 år i Radikale Venstre. Jeg har siddet i Hovedbestyrelsen, været formand for Nordsjællands storkreds og foreningen i Rudersdal – og senest opstillet og valgt til kommunalbestyrelsen i Rudersdal. Det har jeg lært meget af, som jeg gerne vil tage med videre.
Jeg har stor respekt for dem, der går ind i politik som karrierevej og fag. De er dygtige, målrettede og kan rigtig meget der kvalificerer til et liv i politik og til at komme igennem med sine synspunkter. Men jeg håber også, der er plads til os andre – os der kommer med erfaringer udefra. Som ingeniør, lærer, sygeplejerske, håndværker eller noget helt femte.
Som ingeniør og forsker har jeg et naturligt forhold til forskning og tekniske spørgsmål. Og som ansat i det private – og leder det seneste år – håber jeg også, jeg kommer med noget brugbart derfra.
Og så har jeg selvfølgelig også valgt at bruge det aktivt i min valgkamp – som noget der adskiller mig fra de fleste andre. Deraf plakaten på billedet, som kan findes rundt omkring i Nordsjælland.
Nu er jeg spændt på, hvordan livet på Christiansborg er i sammenligning med den verden jeg kommer fra 🙂
Ser du det som en fordel at komme med noget udefra – og kan det være afgørende for din stemme?
At være ingeniør er ikke en kvalifikation i sig selv til Folketinget…